Innovationsslangen

Fase 1: Forventnings afklaring/fastsættelse af ambitionsniveauet:

- Hvad ønsker vi at opnå/forventet udbytte:

Vores forventede udbytte er at optimere kostregistreringen, og blive bevidste om problematikken omkring den manglende kostregistrering.

- Hvad er fokus:

Vi ønsker at øge fokus på selve problematikken, fra sygeplejerskernes side, samt at inddrage og informere patienterne omkring vigtigheden af egen inddragelse i kostregistreringen.

- Hvilke og hvor mange ressourcer kan vi allokere til projektet:

Vi har alle en relevant baggrundviden, hvilket er en væsentlig forudsætning for at kunne arbejde, og gå i dybden med problemstillingen. Vi går til opgaven med engagement, og en forventning om at udforme et godt og solidt produkt, som vi kan stå inde for.

Derudover vil vi finde relevant materiale, og besøge afdelingen, for at foretage interview af en sygeplejerske der har stået i problematikken, samt for at se problemet med egne øjne.

Fase 2: Research:

- Mål:

Målet med denne fase er at lokalisere årsagen til den manglende kostregistrering, samt at finde ud af hvad der kan gøres for at optimere kostregistreringen.

Derudover er det vores mål at motivere sygeplejerskerne til at prioritere kostregistreringen højere, samt at motivere og informere patienterne omkring egen inddragelse i deres kostregistrering.

Derudover er det et mål for os at belyse vigtigheden af kostregistreringen, samt mangel på samme. Samt at undersøge lovgivningen omkring vores problemstilling,

Fase 3: Kategorisering og analyse:

- Mål:

Målet med denne fase er at få analyseret og bearbejdet den indsamlede data, som bestod af observation, interviews og relevant materiale. Vi skal i analysen have belyst hvad der ligger til grund for manglende kostregistrering, og konsekvenserne af dette.

Vi ønsker at belyse om patienten og pårørende bliver inddraget i egen kostregistrering, og om de er informeret om vigtigheden af dette.

- Udbytte:

Vores udbytte af denne fase er at fremhæve de vigtige komponenter, ift. vores problemstilling, vores research og bearbejdelsen af denne.

Dette skal til slut resultere i et overblik, som vi udfra, kan udarbejde et produkt eller forslag til en holdbar løsning.

Fase 4: Konceptudvikling og design:

- Mål:

Vores kreative fase bygger på hovedelementerne fra vores research og analysen af denne.

Her ud fra har vi udarbejdet en mindmap, som belyser både realistiske forslag, samt ønsketænkning. Dette ses på billedet under.

- Udbytte:

Ud fra de belyste elementer ift. Vores research og analyse, vil vi påtænke en innovation, som er både brugerdreven og som tilgodeser de mangler der er på afdelingen ift. Vores problemstilling. Herudover vil vi udvikle materiale der inddrager både patienter og pårørende, som kan belyse vigtigheden af- og konsekvenser ved manglende kostregistrering.

Fase 5: Test og prototyping:

Vi har udtænkt flere forskellige muligheder for en løsning på vores problemstilling, herunder både realistiske, men i særdeleshed også ønsketænkning, hvilket er forslag, som kræver flere ressourcer.

Vores realistiske tænkning beror i 4 forslag.

1. Ift. De realistiske tiltag har vi udtænkt en opsætning af kostregistreringsskemaer, for alle 3 dage, som evt. Kan sættes fast for enden af patientens seng.

Dette ville efter vores overbevisning, mindske risikoen for at skemaet bortkommer, og vigtig information går tabt. Derudover ville det gøre hele processen omkring kostregistrering mere effektiv og overskuelig, for både aftensvagten men i særdeleshed også for de sundhedsprofessionelle, der skal udfylde det i løbet af dagen.

2. Et andet tiltag kunne være at sætte fokus på inddragelsen af pårørende og patienter, i patienternes kostregistrering. Dette kunne gøres i form af; kampagner, pjecer og posters på afdelingen, som belyser vigtigheden af, at de pårørende informerer sygeplejerskerne, eller andet sundhedspersonale der står for kostregistreringen, omkring hvad de har serveret af mad- og drikkevarer, til deres indlagte familiemedlem.

3. Derudover kan vi se en fordel ved, at alt personale, som læger, sygeplejersker, SOSU, nyt personale og studerende deltager i kurser eller undervisning omkring vigtigheden af kostregistrering, samt en introduktion til selve kostregisterringsskemaet.
Et forslag til hvordan undervisningen og kursut kunne blive afviklet er som temadage, hvor man fokuserer på kost, og vigtigheden af at give patienterne en sufficient kost. Her tænker vi det er vigtigt, at alt sundhedspersonale som er en del af den pågældende afdeling deltager i temadagene. 

4. Herudover vil vi lave kampagner og pjecer til plejepersonale og patienter med fokus på kostregistrering, og vigtigheden derom.

Vi håber, at det øgede fokus på kostregistreringen omkring de pårørende og patienterne kan optimere sundhedspersonalets tilgang til kostregistreringen.

Vores ønsketænkning beror i 4 forslag.

1. Der kunne sættes en iPad eller tablet fast på alle senge, hvor alle patientens data er at finde. Denne er der naturligvis kun adgang til for sundhedspersonale, i form af et log-in med en personlig kode.

Dette er der både fordele og ulemper ved;

Fordelene er, at der er større sandsynlighed for at plejepersonalet husker og prioriterer kostregistreringen, grundet den lette tilgang.

En ulempe kunne være hygiejnen, da man er klar over, at f.eks. en mobiltelefon er en bakteriebombe. Derfor skal man altid huske at spritte både hænder, men også tabletten efter brug, ligesom vi gør med alle andre redskaber som skal deles mellem mennesker.

2. En iPad eller tablet på stuen, som evt. Hænger synligt og let tilgængeligt for sundhedspersonalet. Princippet omkring denne ide, er den samme som ovenstående, men at der her er adgang til alle patienter på afdelingen.

Fordelene og ulemperne er de samme, bortset fra at der her er større risiko for fejldokumentation, da flere patienter er koblet på samme tablet, samt at der er større bakteriespredning på stuen, hvilket medfører større risiko for infektion.

3. En lille tablet/smartphone i lommestørrelse, som er koblet op til samme system som der bruges på afdelingen, som alt sundhedspersonale der har med patientdata at gøre, har.

Den skal indeholde en scanner, som evt. kan scanne stregkoder eller Qr-koder.

Fordelen ved denne innovative løsning kunne være, at mad og drikke får en stregkode, som blot skal scannes mens sundhedspersonalet er inde på selve patientens kostregistreringsskema, så det foregår med et enkelt klik.

Ulemperne er at man skal ind og registrere hvor meget patienten har indtaget af de serverede fødevarer, samt er hygiejnen et problem. 

4. Det sidste løsningsforslag vi har udtænkt, er mere personale eller flere hænder. Dette ville give mere tid til den enkelte patient, og derved større overblik og overskud.
Derudover ville dette give sundhedspersonalet tid til at prioritere kostregistreringen, som ofte er det der bliver nedprioriteret pga. Den travle hverdag.

Ulemper heraf er større omkostninger til staten.

(changepilot - http://www.changepilot.dk/fileadmin/changepilot/foto/PDFs/Artikel_BrugerdrevetInnovation_juli09.pdf)