Behandling af hoftenære frakturer

Behandling af Osteoporose: 

Primær profylakse/tidlig forebyggelse er den vigtigste behandling af osteoporose inden dennes indtrædelse hos patienten/for at forebygge dens fremkomst.

·      Øget fysisk aktivitet/ældre mennesker bør styrketræne for at bibeholde muskelmasse, som forebyggelse af fald.

·      Dyrke vægtbærende motion (hvor man står oprejst på sine ben, derfor ikke svømning) for at stimulere knoglecellerne til at om-arrangere knoglestrukturen, så den bliver stærkere.

·      Medicinsk basisbehandling (kalcium og D-vitamin tilskud)

·      Rygening og alkohol forbruget nedsættes (øger nedbrydelsen af knoglevæv) (Viborg & Torup, 2014, s. 489.)

Sekundær profylakse/sen forebyggelse må man tilstræbe efter indtrædelse af osteoporose, for at forebygge/undgå frakturer, da de kan medføre kroniske smerter og immobilisering hos ældre patienter.

·      Undgå fald; synskorrektion, fjernelse af dørtrin, medicin reduktion (medicin der kan medføre balanceproblemer), brug af hoftebeskyttere, rygestop samt nedsættelse af alkoholforbrug (øger knoglenedbrydningen/øger risikoen for fald). (Viborg & Torup, 2014, s. 489.)

Behandling: 

Behandlingen af de hoftenære femur-frakturer sker oftest ved hjælp af et kirurgisk indgreb, med indsættelse af enten osteosyntesemateriale (skinner og/eller skruer) eller indsættelse af en protese, enten en total hoftealloplastik (THA) eller en hemialloplastik (halvprotese).

Operation tilbydes dog kun hvis patientens generelle helbredstilstand tillader det, og hvis funktionsniveauet inden bruddets opståen var normalt. (Olesen, et al., 2010, s. 186.)

Patientgruppen er i gennemsnit omkring 80 år, og derfor er der oftest behov for at foretage forbedringer af patientens almene tilstand, og helbredstilstand inden en operation kan foretages, f.eks. ved at justere på medicinen patienten får og tilføje mere væske til patientens daglige indtag, derudover er der behov for at iværksættelse af relevant smertebehandling. 

Der startes tromboseprofylaktisk behandling, og der gives forebyggende antibiotika ved operationen. 

Det bør tilstræbes at operationen finder sted indenfor 24 timer efter frakturen er opstået, for at undgå diverse komplikationer. Derudover er hurtig postoperativ mobilisering vigtig, ligeledes for at undgå komplikationer. Alle postopererede kan som hovedregel mobiliseres umiddelbart efter operationen, når bedøvelsen er fuldt aftaget. (Olesen, et al., 2010, s. 187.)