Kommunikationsøvelse

Calgary Cambridge og Eide & Eides kommunikationsteorier. 

I vores kommunikationsøvelse, har vi valgt at analyse ud fra Calgary Cambridge modellen og Eide og Eides teori, omkring kommunikation i relationer, da det giver et overblik over kommunikationen imellem patient/sundhedsprofessionelle, samt en forståelse for samtalens opbygning.

Calgary Cambridge modellen bygger på teorier udviklet af Kurtz, Silverman og Draper, som de efterfølgende har brugt i nogle af deres bøger.

Modellen er systematisk opbygget og evidensbaseret. Den tager udgangspunkt i samtalen mellem patient og sundhedsprofessionel.

Modellen indleder med at der skabes kontakt mellem patient og sundhedsprofessionel og der sættes en dagsorden for samtalens videre forløb. Derefter indsamles der information fra patienten, og den sundhedsprofessionelle får svar på sine spørgsmål, omkring patientens problem(er). Dernæst foretages der de nødvendige undersøgelser, og efterfølgende får patienten svar eller rådgivning omkring problemstillingen, og der tages en fælles beslutning. Til sidst afrundes samtalen, med en planlægning af fremtiden.

Vi har brugt dele af elementerne fra modellen i vores video fra kommunikationsøvelsen, og udeladt vigtige milepæle i modellen, for at fremhæve vigtigheden af en god samtale ift. Calgary Cambridge modellen.

Modellen fundet på Marions powerpoint.

I forbindelse med Eide og Eides teori ift. kommunikasjon i relasjoner, kommer de ind på sansning af patientens situation, inden samtalen påbegyndes, som en essentiel del af at en samtale kan forløbe fyldestgørende. Dertil kommer at den sundhedsprofessionelles fornemmeste opgave er aktiv lytning.

Aktiv lytning omfatter den verbale og nonverbale kommunikation. Ved at lytte aktivt, kan den sundhedsprofessionelle stimulere patienten til at formulere og få en bedre forståelse for egen situation, og dette sikrer at den sundhedsprofessionelle har forstået hvad der menes og føles. Dvs. At der opnås en større helhed for forståelsen af patientens aktuelle situation, for den sundhedsprofessionelle.

Kommunikation for sundhedsprofessionelle, s. 88.

Nonverbalt sprog:

Det Nonverbale sprog, ser Eide og Eide som et godt redskab til at kunne formidle kontakt. Det nonverbale ses som mere udtryksfuldt i forhold til en samtale, end noget andet kommunikationsmiddel, og det nonverbale sprog træder i kraft, og er baggrund for en række fordomme, inden man overhovedet har talt med den person, det drejer sig om.

I kommunikation med andre mennesker, aflæser man hele tiden hinandens nonverbale sprog, og fortolker den andens sindsstemning.

Det nonverbale sprog indeholder komponenterne i ovenstående model.

Verbalt sprog:

Det verbale sprog udgør vores tale og manglen på samme, og understøtter det nonverbale sprogs punkter. Det verbale sprog er essentielt i samtalen med patienten, for at den sundhedsprofessionelle, kan spejle følelser, parafrasere, gøre brug af opmuntring osv.

Eide og Eide ift. vores video

Referat af kommunikationsøvelsen:

Vi fremstillede en video af en opstillet situation mellem sygeplejerske, læge, fysioterapeut og en patient, som skulle forestille en patient som havde fået isat en THA, 1. dag postoperativt.

I vores overvejelser ift. Indholdet af videoen, har vi bestræbet os på at fremstille et eksempel på en mislykket kommunikations situation mellem de sundhedsprofessionelle og en patient. Det har vi valgt at gøre for at, fremhæve vigtigheden af god kommunikation og aktiv lytning, og for at sætte fokus på den manglende verbale kommunikation, ift. Parafrasering og den nonverbale kommunikation ift. Kropssprog, øjenkontakt og aktiv lytning.

Ved selve vejledningen om kommunikationsøvelsen startede vi med at se videoen sammen med Marion. Marion gav udtryk for, at vores video indeholdte mange kommunikationskomponenter, samt mange fejl fra de sundhedsprofessionelles side med hensyn til deres kommunikation med patienten. Derudover gav hun udtryk for, at de overvejelser vi havde gjort os i forbindelse med hvilke teorier vi ville koble på, var relevante. Derudover talte vi om, hvilke teorier vi kunne komme ind på i vores videre arbejde med kommunikationsøvelsen samt hvilke komponenter i de forskellige teoretikeres teorier vi kunne anvende.

Kommunikationsøvelsen var en fastlagt del af modulet, og der var deltagelsespligt til undervisningen, og nødvendig for at kunne deltage ved eksamen.

Øvelsen har givet os et indblik i vigtigheden af at nonverbal og verbal kommunikation stemmer overens, samt at kunne møde en patient aktivt lyttende, møde patienten på hans eller hendes niveau, og kunne parafrasere samtidig med at den sundhedsprofessionelles faglighed ikke går tabt.

Dette har givet os en større forståelse for kommunikationens vigtige egenskaber og anvendelsen af de forskellige komponenter.

Refleksion fra de studerende i de forskellige roller:

Nadia om at spille læge.

”Jeg synes det var en svær rolle at spille, selvom min rolle som sådan ikke indeholdt de store, svære kommunikative aspekter. Det var svært for mig at tage den rolle på mig  som læge, som vi i forvejen havde bestemt skulle være en meget overdrevet mekanisk tilgang til patienten. Jeg kom i starten til at spørge om patienten havde sovet godt, fordi det faldt mig helt naturligt ind, men blev egentligt efterfølgende nødt til at være ligeglad med svaret.

Det var en sjov og lærerig oplevelse, at være i situationen og mærke på egen krop hvor forkert det føles ikke at møde patienten på hendes eget niveau.”

Kirsten om at spille sygeplejerske:

"At være sygeplejerske i kommunikationsøvelsen føltes enormt stressende. Det var meningen vi ville vise hvor travlt sygeplejersker kan have og at vise hvorledes det påvirker kommunikationen og plejen. Det lykkedes meget godt. Jeg kunne tydeligt mærke at jeg ikke kommunikerede med patienten og havde hverken tid til at lytte eller spørge ind til patienten. Jeg havde så travlt at jeg ikke havde tid til at forklare patienten hvorfor hun skulle have puden mellem benene og hvilke piller hun fik. Det føltes som om det bare skulle overstås hurtigst muligt. Det var utilfredsstillende rent fagligt da det klart gik ud over det sygeplejefaglige og især hygiejnen. Jeg kan forestille mig at patienten har følt sig meget forvirret."

Tine om at spille fysioterapeut:

”Jeg fandt det lidt naturligt at spille rollen, da vi på forhånd havde aftalt jeg skulle være mere lyttende end de andre roller og vise patienten, at jeg var der for hendes skyld. Men alligevel var det lidt svært, fordi jeg ikke måtte være for engegeret i at lytte og hjælpe patienten i hendes svære situation. Men jeg synes det var en spændende og meget lærerig proces at lave og analysere videoen.”

Alberte om at spille patient:
”Jeg synes, at rollen som patient var meget spænende. Det var interessant, at prøve at være patient, da jeg ikke selv tidligere har oplevet dette. Det gav et bedre indblik i, hvordan patienterne ude på afdelingerne oplever de sundhedsprofessionelle i den travle hverdag, selvom det var en opdigtet situation. Hverken sygeplejersken eller lægen præsenterede sig selv, hvilket var meget forvirrende og svært for mig, at finde rundt i, da jeg i forvejen var ret forvirret over situationen, da jeg dagen forinden var blevet opereret. Derudover gav lægen en masse informationer på fagsprog, som jeg ikke forstod.  Sygeplejersken virkede meget stresset, og informationerne var meget overfladiske. Hele situationen virkede som rutine, som om jeg var en ting på et samle bånd, som blot skulle videre i systemet.

Mødet med fysioterapeuten føles for mig som patient, mere trygt. Hun gav sig mere tid til at forstå min situation, men også hendes nonverbale sprog skilte sig væsentligt ud fra de to andre sundhedsprofessionelles måde at være på.

Jeg synes dog det var en meget spændende og lærerig proces, da det gav et godt indblik i, hvad patienterne gennemlever ude i den virkelige verden.”