Interview

Interview med den afdelingsledense sygeplejerske, på en ortopædkirurgisk afdeling.

Vi havde i første omgang tiltænkt, at vi ville interviewe en sygeplejerske på afdelingen, men da dette ikke var en mulighed, interviewede vi vores kliniske vejleder. 

Hvad oplever du at årsagen til, at der ikke bliver kostregistreret sufficient, er?

”Jeg oplever flere forskellige ting, at; at det bliver glemt, at skemaerne på sengebordene, eller hvor nu patienterne har gjort af dem, bliver væk i dyngen af papirer på sengebordet, og at man af den årsag ikke ser at der skal registreres på den stue, også selvom man har set det inden vagtens begyndelse, inde i patientdata fra forrige vagt.

Jeg oplever at der ikke læses på alle patienterne, mht. kostregistreringen, og hvis så skemaerne ikke ligger lige fremme, så leder du ikke efter dem. Travlhed kan også være en årsag til at sygeplejerskerne prioriterer anderledes; de prioriterer i stedet, at de får mad, at de kommer på toilet – altså kostregistreringen står ikke øverst på listen over vigtige ting der skal nås i løbet af dagen.

Derudover går patienterne nogle gange selv ud og tager nogle føde- eller drikkevarer fra køleskabet, eller de får måske noget af de pårørende, og det bliver ikke registreret, så de kan ofte have fået mere, end der står registreret på skemaet, det er de overvejende problematikker ift. Den manglende registrering, som jeg ser det.”

Underviser i jeres nye personale, studerende og elever i kostregistrering?

”Ja det gør vi, men som elever og studerende, eller bare nyt personale, er der rigtig mange nye informationer i den første tid, og det er umuligt at huske det hele, så det kan på den måde blive glemt, og der er også enkelte der ikke fortæller at de ikke forstår hvordan det fungerer, selvom der forventes at de har styr på det. Kommunikationen omkring at de ikke helt er med på hvordan de skal registrere, er der ikke. Det opdages først når skemaet skal tastes ind i systemet, at den ikke er korrekt udfyldt. Og så er det svært at finde ud af hvem der ikke har noteret korrekt.

Det er en del af introduktionen, hvordan man bruger skemaet og registrerer.
en del af forløbet omkring de hoftenærer frakturer er, at de skal registreres.”

Bliver patienterne korrekt informeret omkring vigtigheden af sufficient kost inden indlæggelsen, og forstår de denne information?

”Vi har kun akutte patienter på denne afdeling, ift. Hoftenære frakturer. Og de kommer ind til os ofte, pga. At de er faldet i hjemmet, der har forsaget en høj- eller lavenergi fraktur. Så nej det bliver de ikke.
Men mange af patienterne der får de hoftenære frakturer, er ikke klar over hvor meget den sufficiente ernæring i virkeligheden er, og hvor meget de skal indtage for at kunne få dækket deres behov, for at kroppen og knoglerne kan hele.”

Hvilken patientgruppe rammes ofte af de hoftenære frakturer?

”Det er de ældre, over 70, flest kvinder, men også mænd rammes af denne slags frakturer, og det er jeg ret sikker på er fordi kvindernes knogler er mere afkalkede end mændenes (osteoporose).
Der kommer en ældre læge to gange om ugen, og følger op på fald-problematikken og den medicinske afvikling af den, for videre udredning af osteoporose.

Det lægen gør, er at han går ind og vurderer om det er en højenergi fraktur eller en lavenergifraktur, i udredningsprocessen for osteoporose, for dermed at komme frem til hvor hårdt knoglerne er medtaget af osteoporose.”

Inddrager i patienten og de pårørende i vigtigheden sufficient kost og kostregistrering?

”De pårørende tager rigtig meget til deres pårørende, og der bliver der også informeret om vigtigheden af at de fortæller os hvad de har fået, især hvis de kommer og besøger patienten flere gange og er her længe, men er det et enkelt kort besøg, prioriteres underretningen nok ikke helt ligeså højt, da sygeplejersken har mange andre ting at skulle nå i løbet af dagen.”

Har du en oplevelse af at det handler om indgroede vaner der er svære at ændre ift. Manglende kostregistrering?

”Der er stor forskel mellem kollegerne, mht. om de gør det eller ej, og det betyder meget om det er en travl periode eller ej. I de travle perioder nedprioriteres kostregistreringen måske, til de patienter der spiser sufficient, og ved de småt spisende bliver der under pres stadigvæk registreret i clinical, at patienten spiser sparsomt, men igen; hvad er sparsomt for dig og mig?”

Har du en oplevelse af at tiden ikke er der til at kostregistrere? (system/livsverdenen)

”Ja nogle gange er tiden der ikke, der bliver der i stedet prioriteret, sådan at det er vigtigere at der kommer mad på bordet for de forskellige patienter, i stedet for registrering.”

Hvilke tiltag har i gjort på afdelingen for at imødekomme problemet omkring kostregistreringen?

”Vi havde en fokusuge sidste år, som hjalp i en periode, da patienterne og de pårørende blev mere opmærksomme på det, ift. Plancher og plakater.

På nuværende tidspunkt, findes der en oversigt på køleskabet omkring hvad der er i de forskellige energitætte drikke, og derudover har vi haft nogle pjecer liggende, hvor der står oplysninger omkring vigtigheden af sufficient ernæring, og vigtigheden af at få det registreret.”

Hvilke tiltag tænker du kunne være relevant for jeres afdeling?

”Et system som gjorde at kostregistreringen blev mere synlig i dagligdagen, f.eks. at der er system i papirerne, omkring patienten, så der bliver skabt system og overblik over om det er en patient der skal kostregistreres, eller ej.”

Hvordan samarbejder i med diætisten, og evt. andre faggrupper omkring den rette ernæring?

”Hvis vi har en patient der er meget småt spisende, eller albuminen falder meget, og der fastslås at der skal en sonde til, så er diætisten inde over patienten.
Men det er ikke ved den almindelige patient, at diætisten er inde omkring.”

Hvilke konsekvenser kommer der af at kostregistreringen er utilstrækkelig, for både personale og patienter?

”Får patienten ikke tilstrækkelig med proteiner, kan de ikke hele, og mobiliseringen vanskeliggøres hvis de ikke får tilstrækkelig med væske, under hele forløbet bliver de dårligere mobiliseret, og det tager de med når de forlader os.
Og hvis de er indlagt over 6 dage får vi ikke penge for det, så vi har hele tiden en sky hængende over hovedet som tvinger os til at være hurtige, men effektive i vores arbejde.
Ift. Personalet; hvis det er en af de dage, hvor tiden er afgørende, kan jeg have dårlig samvittighed over at jeg ikke får det gjort, selvom jeg godt ved at jeg har været inde og tilbyde kl. det og det osv. Men det kommer helt an på situationen, og den enkelte patient.”

Ordinerer lægen energitæt mad på jeres afdeling, og hvordan er samarbejdet ift. den rette ernæringsmæssige kost postoperativt mht. Hoftenære frakturer?

”Nej, det er en vurdering vi selv tager heroppe, men skal diætisten ind omkring, så er det vendt med lægen.
Vores samarbejdspartnere er lægen og diætetisten, ift. Ernærings delen af denne gruppe af patienter.”

Vores overvejelser omkring interviewet:

Vi blev i gruppen enige om at udarbejde et interview, udfra den kvalitative metode, hvor vi havde fokus på åbne spørgsmål, kvaliteten af interviewet ift. vores problemstilling, at gå i dybden med et lille fokusområde, samt med fokus på hvordan vores problem evt. kunne løses. 

Vi var i fælleskab blevet enige om at vi ville lave et semistruktureret interview, med plads til at stille ekstra spørgsmål, ind imellem de planlagte. Derudover var vi enige om at der kun skulle være en interviewer, og at de andre noterede, og til sidst kunne komme med uddybende spørgsmål. 

Under hele interviewet var det tydeligt for os at mærke, at den interviewede var bevidst om problemet og også selv havde gjort et stykke arbejde for at forbedre det. Man kunne tydeligt mærke hendes ærlighed, komme til udtryk under svarene på de spørgsmål vi stillede hende. 

Hun prioriterede patienterne ift. at få skrevet kostregistreingen, og derfra kan man drage paralleller til Benner og Wrubels, fænomenologiske tilgang til patienterne. 

Gentagne gange kommer vi i interviewet/samtalen ind omkring det pres systemverdenen ligger på sygeplejerskernes arbejde i livsverdenen, men samtidig også lidt på den anden side, at det nedprioriteres på baggrund af manglende viden og baggrund af, at man som fagperson, selv mener at det ikke er en nødvendighed at kostregistrere, da fagpersonen skønner, at det ikke er nødvendigt.