Konklusion

Problemstilling: 

Hvilke konsekvenser kan det have for patienter med hoftenære frakturer postoperativt, hvis de ikke modtager den korrekte ernæring og ernæringen ikke bliver registreret korrekt? Hvilke tiltag kan de sundhedsprofessionelle gøre for at forbedre og effektivisere kostregistreringen?

Konklusion: 

I vores konklusion vil vi komme ind på, en dybere besvarelse på vores problemstilling, og nogle af de teorier vi har inddraget i vores arbejde, samt nogle af vores innovative forslag og udviklingen heraf.

Vi er i vores arbejde med problemstillingen, kommet frem til hvilke konsekvenser det har, for patienter med hoftenære frakturer, at der ikke kostregistreres tilstrækkeligt, samt hvilke konsekvenser et utilstrækkeligt ernæringsindtag har, for helingsprocessen.

For patienterne, er konsekvenserne af den utilstrækkelige kostregistrering at, der ikke er et overblik for personalet over hvad patienten har indtaget i en tidligere vagt, hvilket kan resultere i at patienten kommer i risikogruppen for underernærede patienter.
Derudover har det en væsentlig betydning for patienten, efter udskrivelse til primær sektor, at der er et overblik over hvad patientens aktuelle ernæringstilstand er, og i hvilken grad patienten er selvhjulpen på dette område, især for personalet, samt om de skal have energitæt kost eller normalkost.

En utilstrækkelig indtagelse af den rette ernæring for postoperative patienter, kan medføre en forlænget helingsprocess, og dermed en evt. længere indlæggelsestid.
Derudover har den rette ernæring, stor betydning for patientens velvære, og om patienten er i stand til at kunne mobiliseres, i en sådan grad, som det kræves postoperativt.

Vi er i vores arbejde med kostregistrerings problematikken, blevet opmærksomme på systemverdenens rolle ift. den utilstrækkelig kostregistrering, da de sundhedsprofessionelle føler et tidspres, og derfor vælger at nedprioritere dette.

Systemverdenens forventninger til forebyggelse af genindlæggelser, forlænget indlæggelsestid og generel fejlernæring, står i dyb kontrast til det pres den samtidig ligger på de sundhedsprofessionelle, for at optimere og effektivisere deres arbejde, hvilket gør at den sundhedsprofessionelle står i et spænd imellem system- og livsverdenen, da den sundhedsprofessionelle ønsker at opfylde forventningerne fra begge "verdener".


I vores arbejde omkring at forbedre og effektivisere kostregistreringen for de sundhedsprofessionelle, har vi udarbejdet 4 innovative forslag, som vi mener kunne bidrage til forbedringer på området.
Disse innovative løsninger har vi udarbejdet udfra innovationsslagen, interview og andet relevant materiale.

• Opsætning af kostregistreringsskemaet for alle tre dage.
• Sætte fokus på inddragelse af pårørende og patienter, i patienternes kostregistrering.
• Undervisning/kurser i ernæring, til alt personale der har sin gang på afdelingen. 
• Kampagner og pjecer til patienter, pårørende og personale, med fokus på kostregistrering og vigtigheden deraf. 

Vi har igennem hele vores opgave brugt Jürgen Habermas' teori, omkring system- og livsverdenen, og spændingforholdet der kan opstå derimellem, og som i høj grad udspiller sig i det danske sundhedssystem, lige nu.

Heraf har vi erfaret at det optimale er, at der er en næsten ligevægtig balance imellem disse to komponenter, og at det er gensidigt vigtigt, at begge komponenter er med til at udgøre en del af vores sundhedsvæsen.
De sundhedsprofessionelle har i deres arbejde og udvikling, brug for ressourcerne, som systemverdenen stiller til rådighed, ift. deres opgaver og arbejde i livsverdenen.

Kommer systemverdenen til at dominere for meget ift. livsverdenen vil det i høj grad gå ud over de sundhedsprofessionelles arbejdsbyrde, patienternes sikkerhed og det tværprofessionelle samarbejde.

Kommer livsverdenen derimod til at dominere for meget, vil der ligeledes ske en forringelse af patienternes sikkerhed, da der ikke ville være de samme retningslinjer og krav, at arbejde udfra for de sundhedsprofessionelle.