Vi har udarbejdet en evaluering, ud fra vores indsats og
samarbejde de seneste 7 uger, med udgangspunkt i vores samarbejdsaftale.
Overordnet er vi kommet frem til et tilfredsstillende
produkt, men føler der har været nogle bump på vejen, hen imod resultatet af
vores arbejde.
Der har været noget sygdom i gruppen, som har været årsag
til, at gruppen ikke altid kunne arbejde lige effektivt. Det har gjort at vi
har været nødsaget til at uddelegere opgaverne og sidde med noget hver især,
som vi så til næste møde måtte bruge tid på at se på, som så tog tid fra de
opgaver vi manglede at få styr på.
Vi har været gode til at dele tingene med hinanden, så alle
havde en chance for at få indsigt i hvad de andre havde udarbejdet af
materiale.
Der har været forskel på gruppeindividernes engagement
niveau, og dette har til tider påvirket vores arbejde.
Vi har været gode til at mødes og knokle i dagtimerne, og
arbejde selvstændigt i weekenderne, så der også har været tid til vores
privatliv hver især.
Inden vi påbegyndte arbejdet med bloggen, tog vi hver især
en læringsstils-test, som viste at størstedelen af os var enten teoretiker
eller reflektor, og en var aktivist.
Det har vi efterfølgende godt kunne mærke på vores
samarbejde, hvor vi de første par dage skulle anstrenge os lidt for at kunne få
det til at fungere.
Vi har forsøgt at arbejde struktureret, så der altid var et
klart overblik over processen, dette har for nogle gruppemedlemmer været svært,
mens det for andre lå helt naturligt, at der skulle være et klart system i
vores arbejde.
Vi har været utrolig gode til at hjælpe hinanden, og træde
til der hvor nogle var mere erfarne eller sikre end andre, for derved at hjælpe
hinanden frem til det bedste resultat.
- Gruppe 5.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar