Ernæring

Hvad er sufficient ernæring? 

Normalkost ordineres oftest til patienter, som ikke befinder sig i en ernæringsmæssig risiko, hvilket vil sige, at de får en score på 0 ved ernæringsscreeningen. Formålet med normalkosten er at medvirke til at sikre tiltrækkelig energi – og næringsstofindtagelse, der dækker patientens behov. Normalkosten er et forbillede for raske kostvaner, og kostprincipperne og kostrådene følger derfor hinanden og er derfor enslydende. Normalkosten skal derfor have et lavere indhold af mættet fedt (smør, fede mælke – og kødprodukter), salt og sukker og et øget indhold af frugt, grønt, fisk og fuldkorn i forhold til den danske gennemsnitskost (Halschou-Jensen, 2015., 176). Det er ofte normalkost, som tilbydes både i sygehus – og primærsektoren, da den både virker forebyggende og behandlende på mange kostrelaterede lidelser. Normalkost indeholder 15 E% protein, 30 E% fedt og 55 E% kulhydrat (Ovesen, et al. 2011.,s. 172).

 

Ernæring til patienter med osteoporose?

Ofte rammes ældre kvinder af knogleskørhed, dog er årsagen ikke klarlagt, men kostmæssige faktorer kan spille ind, såsom lavt D-vitamin og kalcium samt en lav kropsvægt. Patienter med brud på colum femuris er ofte i dårlig ernæringsmæssig risiko, og man bør derfor være opmærksom på deres kostindtagelse. Det er hos sådanne patienter særdeles vigtigt, at man hurtigst muligt får dem ernæringsscreenet for at finde ud af om de er i ernæringsmæssig risiko, derudover er det også meget vigtigt, at patienterne efter operationen bliver kostregistreret i tre døgn, for at følge op på den ernæringsmæssige tilstand, samt for at holde øje med indtagelsen af D-vitamin og kalcium. Hvis disse ikke indtages med kosten, så anbefales det, at man indtager en daglig dosis kalcium og D-vitamin. Kalcium er især vigtigt, for personer med osteoporose og personer over 70 år, da det er er med til at opbygge og bevare knoglemassen. Derudover indgår kalcium også i en række reaktioner i kroppen, som fx blodkoagulationen og intracellulært i mange enzymer. D-vitamin indgår i flere forskellige processer i kroppen, men er primært vigtig for knoglemineraliseringen. Når kalciumniveauet i plasma er lavt, vil kroppen reagere ved at producerer hormoner, som øger kalcium niveauet. Et af disse hormoner er den aktive form for D-vitamin, D₃ som produceres i nyrerne ud fra en inaktiv form for D-vitamin (Halschou-Jensen,  2015, s. 70 + s. 141).

 

Ernæring til småt spisende? 

Undersøgelser viser, at cirka 30 % af de indlagte patienter på sygehusene er underernærede. Årsagen til dette er i væsentlig grad den manglende grad af opmærksomhed på hvad patienten spiser og drikker. Kost til småtspisende ordineres oftest til patienter, der får en score 3 eller mere ved ernæringsscreeningen, og hvor der derfor skal udarbejdes en individuel behandlingsplan og igangsættes individuel ernæringsterapi. I behandlingsplanen skal der formuleres en målsætning om, hvorvidt patientens ernæringstilstand skal forbedres eller vedligeholdes. Kost til småtspisende er kendetegnet ved, at være endnu mere energirig end sygehuskosten, men har det samme proteinindhold. Derudover er der ved kost til småtspisende meget fokus på mellemmåltiderne, da det er særdeles vigtigt, at patienten får nogle små måltider i løbet af dagen. Undersøgelser har vist, at man ved at tilbyder små portioner med stor energitæthed fordelt på mange måltider hen over døgnet kan forøge indtagelsen af energi og især protein hos patienten i ernæringsmæssig risiko (Halschou-Jensen, 2015., 180).  Kost til småtspisende indeholder 18 E% protein, 50 E% fedt og 32 E% kulhydrat (Ovesen, et al. 2011., s. 172).

 

Sygeplejehandlinger der kan optimere småtspisende kostindtag: 

- Tilbyde hjælp til mundpleje

-  Udarbejde en individuel kostplan

- Inddrage patienten i planen

- Fordele måltiderne over hele dagen og aftenen

- Variere tilbuddene til patienten

- Sørger for gode spise omgivelser

 

Det vigtigt, at patienten indtager tilstrækkelige mængder af protein, kulhydrat og fedt, da kroppen befinder sig i en katabol proces. Kulhydraterne bidrager til, at kroppen får tilstrækkelig energi, som cellerne kan udnytte. Proteinen bidrager til, at kroppens muskelmasse ikke nedbrydes, hvis ikke der er tilstrækkelig med energi fra fedt og kulhydrat vil der ske glukoneogenese, hvilket vil gøre, at proteinerne i musklerne vil nedbrydes og omdannes til energi til cellerne (Ovesen, et al., 2011., s. 188).

 

Næringsstoffers energi indhold pr. gram:

 

Næringsstoffet	KJ (kilo joule)	Kcal (kilokalorier)
Kulhydrat	17	4
Fedt	37	9
Protein	17	4
Kostfibre	8	1,9
Alkohol	30	7

(Halschou-Jensen, 2015., s. 48)  

Billedet er taget fra "Ernæring - hånden på hjertet", Munksgaard., s. 23

Billedet er taget fra "Ernæring - hånden på hjertet", Munksgaard., s. 24

Kostregistrering i tre døgn: 

Patienter indlagt på en ortopædkirurgisk afdeling skal kostregistreres i tre døgn, for at få et overblik over patientens ernæringsmæssige tilstand, samt om patienten spiser sufficient. Det strækker sig over tre døgn for, at få det mest optimale indblik i patientens kostindtagelse. Men dette bliver ikke realiseret i praksis, da ressourcerne ikke er tilstrækkelige og plejepersonalet ikke har tiden. Ofte har plejepersonalet travlt, og derfor er det ofte kostregistreringen, som bliver glemt eller tilsidesat frem for selve plejen til patienten. Ofte er kostregistreringen bare noget sygeplejersken udfører uden, at inddrage patienten.

Kostregistreringsskema fra en ortopædkirurgisk afdeling



Ernæringsscreening og kostregistrering

Billedet er taget fra "Ernæring og diætetik", Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s. 165


Alle patienten bør ernæringsscreenes ved indlæggelsen. Der findes to former for ernæringscreening, nemlig primær – og sekundær screening. Primær screening består af fire simple spørgsmål, som stilles til patienten inden for det første døgn, som ikke befinder sig i et terminalt forløb. Formålet med den primære screening er, at identificere de patienter, som med stor sandsynlighed vil få et forværret sygdomsforløb. Hvis patienten i den primære screening svarer ja til blot ét af de fire spørgsmål skal der foretages en sekundær screening. Sekundær screening, består af mere detaljerede oplysninger om BMI, nyligt vægttab, nylig kostindtagelse, samt sværhedsgraden af sygdom (Ovesen, et al. 2011., s.164).

 

Der kostregistreres for, at få et billede af patientens energi – og proteinindtag, det er derfor nødvendigt med tre dages kostregistrering, for at få et overblik over patientens kostindtag. De fleste patienter vil kunne foretage dele af kostregistreringen selv, og derved få en aktiv del i sit indlæggelses forløb (Halschou-Jensen, 2015., s. 170).