Hvad er sufficient ernæring?
Normalkost ordineres oftest til patienter, som ikke befinder sig i en
ernæringsmæssig risiko, hvilket vil sige, at de får en score på 0 ved
ernæringsscreeningen. Formålet med normalkosten er at medvirke til at sikre
tiltrækkelig energi – og næringsstofindtagelse, der dækker patientens behov.
Normalkosten er et forbillede for raske kostvaner, og kostprincipperne og
kostrådene følger derfor hinanden og er derfor enslydende. Normalkosten skal
derfor have et lavere indhold af mættet fedt (smør, fede mælke – og kødprodukter),
salt og sukker og et øget indhold af frugt, grønt, fisk og fuldkorn i forhold
til den danske gennemsnitskost (Halschou-Jensen, 2015., 176). Det er ofte normalkost, som tilbydes både i sygehus
– og primærsektoren, da den både virker forebyggende og behandlende på mange kostrelaterede
lidelser. Normalkost indeholder 15 E% protein, 30 E% fedt og 55 E% kulhydrat (Ovesen, et al. 2011.,s. 172).
Ernæring til patienter
med osteoporose?
Ofte rammes ældre kvinder af knogleskørhed, dog er årsagen ikke klarlagt, men
kostmæssige faktorer kan spille ind, såsom lavt D-vitamin og kalcium samt en
lav kropsvægt. Patienter med brud på colum femuris er ofte i dårlig
ernæringsmæssig risiko, og man bør derfor være opmærksom på deres
kostindtagelse. Det er hos sådanne patienter særdeles vigtigt, at man hurtigst
muligt får dem ernæringsscreenet for at finde ud af om de er i ernæringsmæssig
risiko, derudover er det også meget vigtigt, at patienterne efter operationen
bliver kostregistreret i tre døgn, for at følge op på den ernæringsmæssige
tilstand, samt for at holde øje med indtagelsen af D-vitamin og kalcium. Hvis
disse ikke indtages med kosten, så anbefales det, at man indtager en daglig dosis
kalcium og D-vitamin. Kalcium er især vigtigt, for personer med osteoporose og
personer over 70 år, da det er er med til at opbygge og bevare knoglemassen.
Derudover indgår kalcium også i en række reaktioner i kroppen, som fx
blodkoagulationen og intracellulært i mange enzymer. D-vitamin indgår i flere
forskellige processer i kroppen, men er primært vigtig for knoglemineraliseringen.
Når kalciumniveauet i plasma er lavt, vil kroppen reagere ved at producerer
hormoner, som øger kalcium niveauet. Et af disse hormoner er den aktive form
for D-vitamin, D3 som produceres i nyrerne ud fra en inaktiv form
for D-vitamin (Halschou-Jensen, 2015, s. 70 + s. 141).
Ernæring til småt spisende?
Undersøgelser viser, at cirka 30 % af de indlagte patienter på sygehusene er
underernærede. Årsagen til dette er i væsentlig grad den manglende grad af
opmærksomhed på hvad patienten spiser og drikker. Kost til småtspisende ordineres
oftest til patienter, der får en score 3 eller mere ved ernæringsscreeningen,
og hvor der derfor skal udarbejdes en individuel behandlingsplan og igangsættes
individuel ernæringsterapi. I behandlingsplanen skal der formuleres en
målsætning om, hvorvidt patientens ernæringstilstand skal forbedres eller
vedligeholdes. Kost til småtspisende er kendetegnet ved, at være endnu mere
energirig end sygehuskosten, men har det samme proteinindhold. Derudover er der
ved kost til småtspisende meget fokus på mellemmåltiderne, da det er særdeles
vigtigt, at patienten får nogle små måltider i løbet af dagen. Undersøgelser
har vist, at man ved at tilbyder små portioner med stor
energitæthed fordelt på mange måltider hen over døgnet kan forøge indtagelsen
af energi og især protein hos patienten i ernæringsmæssig risiko (Halschou-Jensen, 2015., 180). Kost til
småtspisende indeholder 18 E% protein, 50 E% fedt og 32 E% kulhydrat (Ovesen, et al. 2011., s. 172).
Sygeplejehandlinger der kan optimere
småtspisende kostindtag:
- Tilbyde hjælp til mundpleje
- Udarbejde en individuel kostplan
- Inddrage patienten i planen
- Fordele måltiderne over hele dagen og aftenen
- Variere tilbuddene til patienten
- Sørger for gode spise omgivelser
Det vigtigt, at patienten indtager tilstrækkelige mængder af protein, kulhydrat
og fedt, da kroppen befinder sig i en katabol proces. Kulhydraterne bidrager
til, at kroppen får tilstrækkelig energi, som cellerne kan udnytte. Proteinen
bidrager til, at kroppens muskelmasse ikke nedbrydes, hvis ikke der er
tilstrækkelig med energi fra fedt og kulhydrat vil der ske glukoneogenese,
hvilket vil gøre, at proteinerne i musklerne vil nedbrydes og omdannes til
energi til cellerne (Ovesen, et al., 2011., s. 188).
Næringsstoffers energi indhold pr. gram:
Næringsstoffet
|
KJ (kilo joule)
|
Kcal (kilokalorier)
|
Kulhydrat
|
17
|
4
|
Fedt
|
37
|
9
|
Protein
|
17
|
4
|
Kostfibre
|
8
|
|
Alkohol
|
30
|
7
|
(Halschou-Jensen, 2015., s. 48)
Billedet er taget fra "Ernæring - hånden på hjertet", Munksgaard., s. 24
Kostregistrering i tre døgn:
Patienter indlagt på
en ortopædkirurgisk afdeling skal kostregistreres i tre døgn, for at få et overblik
over patientens ernæringsmæssige tilstand, samt om patienten spiser sufficient.
Det strækker sig over tre døgn for, at få det mest optimale indblik i
patientens kostindtagelse. Men dette bliver ikke realiseret i praksis, da
ressourcerne ikke er tilstrækkelige og plejepersonalet ikke har tiden. Ofte har
plejepersonalet travlt, og derfor er det ofte kostregistreringen, som bliver
glemt eller tilsidesat frem for selve plejen til patienten. Ofte er
kostregistreringen bare noget sygeplejersken udfører uden, at inddrage
patienten.
Kostregistreringsskema fra en ortopædkirurgisk afdeling
Ernæringsscreening og
kostregistrering
Billedet er taget fra "Ernæring og diætetik", Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s. 165
Alle patienten bør ernæringsscreenes ved indlæggelsen. Der findes to former for
ernæringscreening, nemlig primær – og sekundær screening. Primær screening
består af fire simple spørgsmål, som stilles til patienten inden for det første
døgn, som ikke befinder sig i et terminalt forløb. Formålet med den primære screening er, at identificere de patienter, som med
stor sandsynlighed vil få et forværret sygdomsforløb. Hvis patienten i den
primære screening svarer ja til blot ét af de fire spørgsmål skal der foretages
en sekundær screening. Sekundær screening, består af mere detaljerede oplysninger
om BMI, nyligt vægttab, nylig kostindtagelse, samt sværhedsgraden af sygdom (Ovesen, et al. 2011., s.164).
Der kostregistreres for, at få et billede af patientens energi – og
proteinindtag, det er derfor nødvendigt med tre dages kostregistrering, for at
få et overblik over patientens kostindtag. De fleste patienter vil kunne
foretage dele af kostregistreringen selv, og derved få en aktiv del i sit
indlæggelses forløb (Halschou-Jensen, 2015., s. 170).
Kostregistreringsskema fra en ortopædkirurgisk afdeling
Ernæringsscreening og kostregistrering
Billedet er taget fra "Ernæring og diætetik", Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s. 165
Alle patienten bør ernæringsscreenes ved indlæggelsen. Der findes to former for ernæringscreening, nemlig primær – og sekundær screening. Primær screening består af fire simple spørgsmål, som stilles til patienten inden for det første døgn, som ikke befinder sig i et terminalt forløb. Formålet med den primære screening er, at identificere de patienter, som med stor sandsynlighed vil få et forværret sygdomsforløb. Hvis patienten i den primære screening svarer ja til blot ét af de fire spørgsmål skal der foretages en sekundær screening. Sekundær screening, består af mere detaljerede oplysninger om BMI, nyligt vægttab, nylig kostindtagelse, samt sværhedsgraden af sygdom (Ovesen, et al. 2011., s.164).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar